Løberen Skovmarathon 2015Information |
![]() |
||
Farum Orienteringsklub og Tisvilde Hegn Orienteringsklub indbyder til den 20. udgave af SKOVMAR’en (LØBEREN Skovmarathon). Som navnet antyder, løber man i skoven på grusveje, ellers er der tale om et helt normalt marathon- og motionsløb. Skoven er Store Dyrehave, som ligger i udkanten af Hillerød. |
|||
Den 20. udgave af Løberen Skovmarathon er afholdt. Oplysningerne nedenfor vil blive opdateret til 2016-udgaven i løbet af foråret. Velkommen tilbage! |
|||
Dato: | Søndag den 1. november 2015. 20 års Jubilæum! |
||
Distancer: |
SKOVMAR'en (42,1950 km) HALVMAR'en (21,0975 km) 10-MAR'en (10,0 km) |
||
Starttidspunkt: | Kl. 10:00 for marathon Kl. 10:30 for 10 km Kl. 11:00 for halvmarathon |
||
Start & mål: | Overdrevsvejen, Hillerød Øst, mellem Københavnsvej og Isterødvejen. Kraknr. 65 D6. Se kort og koordinater for start her - og startsted på Google Maps her (med vejvisning fra Hillerød St.) | ||
Pris: | HALVMAR’en kr. 150,-. SKOVMAR’en kr. 200,-. 10-MAR’en kr. 100,-. Priserne er excl. sædvanlig tilmeldingsafgift (12 kr). |
||
Tilmelding/betaling: | Online tilmelding til normalpris via "Tilmelding" fanebladet her på Skovmaren's hjemmeside fra fredag d. 24. april 2015 indtil lørdag d. 24. oktober 2015 kl. 22, derefter pålægges eftertilmeldingsgebyr. Online tilmeldingen lukker torsdag d. 29. oktober kl. 22. Se også Sen tilmelding herunder.
Vil du invitere andre med til løbet, f.eks. kolleger eller klubkammerater, |
||
Sen tilmelding: | Mod ekstra 50 kr - samt sædvanlig tilmeldings- og tidtagningsafgift (12 kr). - På nettet indtil torsdag d. 29. oktober kl. 22.00. - Samt på løbsdagen fra kl. 8.00 - 10.00, for marathon distancen dog 8.00 - 9.30. Der skulle være plads til alle, men kom alligevel i god tid! OBS: Tilmelding på løbsdagen kun mod kontant betaling, MobilePay eller Swipp! |
||
Tilmeldingsstop: | Vi forbeholder os ret til at fastsætte et loft for det maximale deltagerantal, når tilmeldingsfristen til normalpris er udløbet. I år er loftet på 2.200 deltagere. |
||
Overnatning: | Hvis du kommer langvejs fra, er der gode overnatningsmuligheder i Hillerød. Se Visit Nordsjællands overnatningstilbud. Hillerød Vandrerhjem ligger i bekvem gangafstand fra startstedet. | ||
Parkering: | Gode parkeringsmuligheder på Regionsgården og ATP, kun 800 m væk, eller kantparkering langs Overdrevsvejens sydside. Følg P-vagternes anvisninger. Fra P til start ca. 0-1,5 km. Kort med Regionsgården, se her. Det skal bemærkes, at kantparkering langs nordsiden af Overdrevsvejen og på købmandens P-plads IKKE er tilladt. På sydsiden af Overdrevsvej er parkering i den bløde rabat på eget ansvar! | ||
Offentlig transport: | Nærmeste S-togsstation er Hillerød St. Det er en god idé at tage cyklen med. Vi anbefaler, at man cykler ad Carlsbergvej østpå (til venstre) til Københavnsvej, og dernæst sydpå (til højre) ad Københavnsvej indtil man drejer mod venstre på Overdrevsvej. Det tager cirka 20 minutter på cykel. Se vejvisningen fra stationen på Google Maps. | ||
Omklædning og toiletter: | Der er opsat omklædningstelte til damer og herrer på samlingspladsen, og efter løbet er der mulighed for bad og omklædning i Blovstrød Hallen. Adressen er: Sortemosevej 20, Blovstrød, 3450 Allerød. Hallen ligger ca. 6 km syd for skoven tæt ved Kongevejen ind mod København. Placeringen er vist her. Hallen er åben mellem kl. 11.30 og 16. Der er opstillet toiletter ved indgangen til pladsen. Desuden er der som en nyhed opstillet nødtoiletter ved Stjernen (pladsen midt i skoven, hvor der er publikumsadgang, og hvor alle ruter mødes en eller flere gange). |
||
Rute: | Hel- og halvmarathon følger en rundstrækning på en ½ marathon på gode grusveje i Store Dyrehave. Ruten er genopmålt af DAF i 2015 og kort med ruten vil blive ophængt ved start. Marathondeltagerne gennemløber 1/2-marathon distancen to gange. 10 km ruten følger på næsten hele turen dele af 1/2-marathon ruten. Ruterne kan ses her. Tor Rønnov har tidligere skrevet nogle fine løbsberetninger, der er illustreret med mange billeder, så det er muligt at få et indtryk af, hvad der venter ude på ruten. |
||
Startnumre: | Startnumrene UDLEVERES KUN på samlingspladsen – fra kl. 08.00 for marathon-distancen og kl. 09.00 for halvmarathon og 10-km. De deltagere, der er tilmeldt indenfor den normale tilmeldingsfrist, kan forvente at få en informationsmail med bl.a. oplysning om tildelt startnummer i ugen op til løbet. Du kan også se startlisten via linket på fanebladet Startliste her på hjemmesiden. Startnummeret bliver tilføjet på listen, når den ordinære tilmeldingsfrist er udløbet, dvs. 8 dage før løbet. For eftertilmeldte opdateres listen med startnummer med jævne mellemrum. | ||
Tidtagning | Der benyttes Sportstiming chip i brystnummeret til tidtagning. Din tid starter, når du passerer startmåtten. Egen brik kan IKKE benyttes. |
||
Max. tid: | For at kunne nå at afvikle Skovmarathon inden det bliver mørkt i skoven, er der en max. tid på 5 timer. Der vil være afskæring ved 21 km efter 2 timer og 30 min og ved 35 km efter 4 timer og 15 min. Marathonløbere, der udgår ved 21 km, kan få registreret en tid på halvmarathon-distancen, hvis de henvender sig i tidtagningsvognen efter målgang. Løbspræmier på halvmarathon kan dog kun vindes af løbere, der fra starten var tilmeldt på halvmarathon distancen. | Ændringer: | Ændring af løbsdistancen i nedadgående retning uden gebyr og uden refusion af prisforskel. Øvrige ændringer efter normal tilmeldingsfrist: Mod betaling af 50 kr. |
Forplejning: | Før starten er der vand, undervejs på forplejningsposterne og i mål er der vand, sportsdrik og bananer. Forplejningsposterne efter 3,7 - 6,7 og 9,6 km ligger alle ved "Stjernen", der ligger midt i Store Dyrehave ca. 1,5 km's gang fra mål. 10 km: For 10 km løberne vil der være forplejning efter 3,7 og 8,2 km. Halvmarathon: Forplejningsposterne på halvmarathon-ruten er placeret efter hhv. 3,7 - 6,7 - 9,6 - 13,8 og 19,3 km. Marathon: For marathonløberne vil der være de samme depoter på anden runde + forplejning ved 37,6 km og ved 21,1 km. På 2. omgang vil marathonløberne også, udover vand og energidrik, få afbruset cola på væskeposten ved 38 km mærket. For marathonløberne vil der endvidere være mulighed for transport af egen væske/forplejning til den sydlige væskepost (OBS: ny placering fra og med sidste år), dvs. efter 13,6 og 34,6 km. Forplejning skal indleveres ved kiosken senest kl. 9:30 (bemærk tidspunktet!), mærket med navn eller startnummer. Desuden er det muligt at stille egen væske af på et bord ved stævnepladsen, der hvor man passerer målopløbet inden 2. runde på marathon distancen.. |
||
Kiosk: | Ved mål finder du kiosken som sælger lækre sandwich, the/kakao/kaffe, suppe, sodavand samt hjemmebagt kage. Kun mod kontant, MobilePay eller Swipp! | ||
Gratis børneløb: | Arrangørerne har jo orienteringsløb som vores hoveddisciplin, så vi gentager succesen og vil også i år lave en spændende lille bane til de børn, der er med på samlingspladsen. Banen er afmærket, men den går på tværs over skovbunden, så husk fornuftigt fodtøj til børnene. Forældre må gerne følge med børnene rundt. I finder børneløbet i den østlige del af Start/Mål-området (det vil sige til venstre, når I kommer ind fra Overdrevsvej ;). Børnene skal ikke tilmeldes i forvejen til børneløbet - bare mød op. |
||
Resultatliste: | Vil kunne ses her på hjemmesiden under eller kort tid efter løbet. | ||
Præmier: | Løbspræmier vindes efter princippet "Først over målstregen." Der er præmie til de hurtigste på hver distance for både herrer og damer. Se fanebladet Præmier. | ||
Spurtpræmier: | Der vil være spurtpræmier, som uddeles ved målgang. | ||
Pengepulje: | Ved løbsrekord vil pengepuljen blive udløst. Vi starter med at lægge kr. 150,- i puljen for HALVMAR’en og kr. 250,- i puljen for SKOVMAR’en. Hvis rekorden ikke bliver slået bliver puljens indhold overført til næste år. Der er et loft på 2000,- pr. pulje. Rekorder: HALVMAR’en: Annemette Jensen 1.18.41 min (2003) Torben Juul Nielsen 1.10.39 min (2000) SKOVMAR’en: Vibeke Hansen 2.59.28 min (2002) Frank Pedersen 2.33.17 min (2000) Puljernes indhold i 2015: HALVMAR'en: Damer kr. 1950,- Herrer kr. 2000,- SKOVMAR'en: Damer kr. 2000,- Herrer kr. 2000,-. OBS: Vi søger nye rekordholdere - vi har nået loftet i 3 af puljerne?? |
||
Diplomer: | Alle som har gennemført én af de tre løbsdistancer vil efter målgang kunne afhente et diplom på stævnepladsen. Det vil ligeledes være muligt at udskrive diplomet via "Resultater" fanebladet her på Skovmaren's hjemmeside. |
||
Hjemmeside | http://www.skovmarathon.dk | ||
Kontakt | E-mail: info@skovmarathon.dk | ||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() | ![]() |
||
![]() |
![]() |